Polarforskeren Knud Rasmussen

 

  • Knud Rasmussen blev født den 7. juni 1879 i præsteboligen i Jakobshavn, Grønland, som søn af præst og sprogforsker Christian Rasmussen og dennes grønlandskfødte hustru, Lovise Rasmussen, født Fleischer.

Knud Rasmussen

Knud Rasmussen voksede op i et overvejende grønlandsk samfund, og gennem familiens tjenestefolk og de grønlandske legekammerater blev han fortrolig med grønlandsk levevis og det grønlandske sprog.

 

Barneårene i Jakobshavn var herlige for en rask dreng. Tidligt lærte han at køre sin fars hundespand, og sammen med de andre drenge stod han på hjemmelavede ski ned over fjeldskråningerne. Hans legekammerater var alle grønlandske, og blandt dem var Jørgen Brønlund, der sammen med Knud Rasmussen også deltog i Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-04.

 

Knud Rasmussen længst til venstre

Fra Knud var helt lille, var en af hans bedste fornøjelser at besøge de grønlandske familier i deres små tørvehuse, at sidde blandt dem på briksen foran spæklampen og lytte til beretninger om farlige oplevelser og spændende jagtture. Særlig opmærksomt lyttede han, når der blev fortalt gamle sagn og myter. Han elskede især at høre fortællinger om et folk, som boede langt mod nord, og om hvem det fortaltes, at de gik klædt i skind og spiste råt kød. Her vaktes drømmen om engang at rejse hen og træffe disse mennesker.

I 1891 fik faderen bevilget et års orlov, og hele familien rejste til Danmark. Hermed begyndte et nyt kapitel i Knuds tilværelse. Det frie liv i Jakobshavn var slut. Da faderens orlov udløb, rejste familien igen til Jakobshavn, mens Knud måtte blive i Danmark for at fuldende sin skolegang. Han kom i pleje hos venner af familien, men da faderen i 1896 fik embede i Lynge ved Allerød, blev de atter genforenet. Efter meget slid lykkedes det ham endelig i året 1900 at tage studentereksamen.

 

En akademisk uddannelse lå ham fjernt, og drømmen om at blive kunstner førte heller ikke til noget. Under hele skoletiden var han opfyldt af udlængsel, og straks da han var fri, begav han sig på sin første rejse, som gik til Island. På denne rejse mødte han journalisten Ludvig Mylius-Erichsen. Dette møde kom til at danne indledning til et liv fyldt med rejser. Samme vinter rejste han også til Lapland. 

Allerede i 1902 var Knud på vej tilbage til Grønland som deltager i Den danske litterære Grønlandsekspedition sammen med Mylius-Erichsen som ekspeditionsleder og kunstneren Harald Moltke. Ekspeditionen skulle på slæde rejse tværs over Melvillebugten helt op til Kap York, hvor Knud endelig skulle møde de mennesker, han som barn havde hørt fortalt om. Efter at have holdt jul og nytår i Jakobshavn fortsatte ekspeditionen i februar 1903 nordover på hundeslæde, og i marts måned fik de kontakt med polareskimoerne. Imidlertid blev Harald Moltke så alvorligt syg, at de måtte oversomre deroppe. Først i februar 1904 gik det atter sydover. Knud Rasmussens hovedopgave var at indsamle myter og sagn; et arbejde han videreførte livet igennem.

I 1909 fik Knud Rasmussen udrustet et skib og sejlede til Kap York distriktet. Sammen med “Den Grønlandske Kirkesag” oprettede han missionsstationen “Nordstjernen” på nordbredden af North Star Bay. Den danske stat ville ikke deltage på grund af de amerikanske interesser i området. Robert E. Peary havde været aktiv der fra 1891 til og med 1909 i forsøget på at nå Nordpolen.

 Sammen med vennen Peter Freuchen vendte Knud Rasmussen i 1910 tilbage til Kap York distriktet. I nærheden af missionsstationen grundlagde de handelsstationen Thule. Denne private handelsstation gav det økonomiske grundlag for Knud Rasmussens ekspeditioner, som derfor kaldtes “Thule-ekspeditioner”, selv om de foregik i både Nord- og Østgrønland samt i arktisk Nordamerika.

Af de ekspeditioner Knud Rasmussen gennemførte og blev berømt for, overskygger den 5. Thule-ekspedition dem alle – 18.000 km fra Grønland til Stillehavet. Knud Rasmussen kortlagde eskimoernes åndelige udvikling og kultur, som ingen før havde gjort det. Desuden lykkedes det ham at samle og hjemføre over 15.000 etnografiske og arkæologiske genstande. Denne skat findes på Nationalmuseet i København.

 

Knud Rasmussen på Tjukotka

Knud Rasmussen syntes uovervindelig, og dog var hans tid ved at rinde ud. På den 7. Thule-ekspedition blev han alvorligt syg. Han måtte forlade ekspeditionen for at komme under lægebehandling i Julianehåb. Sygdommen var imidlertid så alvorlig, at lægen valgte at sende ham til behandling i Danmark. Han blev indlagt på Gentofte Sygehus, men kom sig aldrig og døde et par måneder senere, den 21. december 1933, i en alder af kun 54 år. Knud Rasmussen blev ved en enkel højtidelighed stedt til hvile på Vestre Kirkegård i København.

 

En række indflydelsesrige personer i Knud Rasmussens vennekreds tog initiativ til at bevare huset i Hundested som mindestuer. De fandt det naturligt at sætte dette varige minde for den mand, hvis store indsats havde afgørende betydning for eskimoforskningen samt medvirkede til at sikre hele Grønland som dansk koloni. Her forberedte og afsluttede han flere af sine ekspeditioner og skabte en væsentlig del af sin litterære produktion.

 

På nordbredden af North Star Bay ved foden af Mt. Dundas grundlagde Knud Rasmussen i 1910 sin private handelsstation, som han gav navnet Thule. I 1937 købte den danske stat området af Knuds enke, Dagmar. Hermed blev Thule dansk koloni. Stedet blev i 1953 affolket som følge af anlæggelsen af Thule Air Base.  Foto: Hans Engelund Kristiansen

Menu