Forordet til Inuit Nunáinik Kaujatdlainialungnek
Knud Rasmussen udgav bøger om 5. Thule ekspedition på dansk, engelsk og grønlandsk. Der var ikke tale om oversættelser fra det ene sprog til det andet, men om selvstændige værker.

Nyligt afdøde professor Robert Petersen (født i Maniitsoq i 1928 død i Odense 2021) er den eneste jeg har mødt, som har læst disse bøger på alle tre sprog. Han har fortalt mig, at der er stor forskel på indholdet i bøgerne. Måske fordi, at når Knud Rasmussen skrev til et grønlandsk publikum var det til nogle, der i forvejen kendte til livet i Arktis og dermed bøgernes emner. Ligesom de danske og engelsk sprogede læsere havde behov for andre oplysninger end de grønlandske.
I forbindelse med genudgivelsen af ”Fra Grønland til Stillehavet” har det faldet en anmelder ved Politiken for brystet, at Knud Rasmussen ikke specifikt takker de grønlandske medlemmer på ekspeditionen i forordet. Inde i bogen gør Knud Rasmussen opmærksom på deres kvalifikationer og roser dem flere gange direkte og indirekte, men det var ikke nok for denne anmelder.
Derfor bringer Slædesporet hermed en oversættelse fra grønlandsk af forordet til den grønlandsk sprogede bog Knud skrev om 5. Thule ekspedition. Bogen hedder ”Inuit Nunáinik Kaujatdlainialungnek”:
”En masse af mine venner i Grønland har opfordret mig til at skrive om ”landet på den anden side” på grønlandsk, så endelig skriver jeg den her, dog vil jeg ikke være i stand til at inkludere alle vores oplevelser.
Jeg har opdelt det i to dele. Jeg er startet med vores alle samlede rejse i ” Aavilimmiut”, hvor vi overvintrede og efterfølgende rejste videre til Illulimmiut, Iluliartuumiut, Paallermiunut og Natsilimmiut.
I den anden del kommer jeg til at skrive om min rejse omkring Amerika sammen med Qaavigarsuaq og Arnarulunnguaq og alle de forskellige mennesker, vi mødte der. Jeg har forfattet dette på grønlandsk, som tak til de grønlændere der har deltaget, men uden at nævne nogen specifik vil jeg forneden sammen takke kvinderne og mændene. Hvis jeg ikke havde haft deres hjælp, ville jeg ikke kunne rejse så langt og indsamle så meget viden.
En masse grønlændere og deres fæller har som de der aldrig kan give op” (som kan alt) spredt sig til en masse lande i det nordvestlige, hvor det er svært at komme til, så der er endnu ikke lavet en samlet fortælling om dem, da der endnu ikke er en enkelt person, der har fundet dem og undersøgt dem.
Jeg er også glad for at have haft mine grønlandske rejsefæller med på mine rejser til disse lande med bygdefolk, hvor vi sammen har lært en masse.
Knud Rasmussen